Dyrkning af økologisk triticale og hvede er, på baggrund af voldsomme angreb af svampesygdommen gulrust, blevet meget usikker. Således oplevede de økologiske landmænd i
2009 et udbyttetab på op til 90 – 100 pct. på grund af gulrust. Igen i 2012 var der problemer med gulrust, hvorfor de fleste marker med vintertriticale blev pløjet op i foråret.
Der er således et akut behov for at nedsætte risikoen for angreb af gulrust og dermed øge dyrkningssikkerheden ved produktion af både konventionel og økologisk hvede og triticale.
I projektet udvikles i samarbejde med Aarhus Universitet et varslingssystem for gulrust i hvede og triticale. Dette kombineres med at undersøge dyrkningstiltag, der kan mindske risikoen for angreb af gulrust og styrke planternes resistens mod sygdommen.
Effekten af projektet er således, dyrkningssikkerheden øges for økologiske producenter og giver mulighed for et lavere fungicid forbrug hos konventionelle landmand